Langsøparken ligger kun 40 meter fra den sø, der har givet andelsboligforeningen navn. Silkeborg Langsø er en cirka 7 km lang lavvandet sø, der går øst-vest midt gennem Silkeborg. Søen er delt i tre af Kærsgårdsbroen og Viborgbroen. Gudenåen løber ind i søen mellem Slotsholmen, med resterne af det tidligere Silkeborg Slot, og dæmningen der fører ud til Viborgbroen, og åen løber i søen mod øst hvor den har sit udløb hvor ringvejen med hovedvej 15 krydser.
Langsø har i den vestlige tilløb fra nogle småbække, og fra Lyså og Ørnsø, som igen får vand fra Funder Å, der har sit udspring oppe ved Bølling Sø, hvor også Karup Å har sit udspring.
Ved Kærsgårdsvej går en halvøen ud i søen, fra vest mod øst, som mod syd danner . Nær den østlige spids af Odden er der en fodgængerbro mod syd til byen.
Midt i søen, nær den sydlige bred er der ud for Silkeborg Rådhus et imponerende springvand, med varierende former og om aftenen forskellige farvekombinationer.
Ved den nordlige bred, ved Viborgbroen starter Trækstien, der i begyndelsen af 1800-tallet blev anlagt i forbindelse med pramfarten på Gudenåen.
Bådebroen ved Silkeborg Langsø er en publikumsbro, men LangsøParken og Langsøparken II har tinglyst en brugsret til broen.
Broen er etableret i 2004 af Silkeborg Statsskovdistrikt. Andelsboligforeningen LangsøParken har bidraget med kr. 5.000,- af den samlede pris på kr. 55.000,-, og broen vedligeholdes af Silkeborg Statsskovsdistrikt. og mange kanofarere på Silkeborg Langsø gør holdt ved bådebroen ved LangsøParken.
Skov- og Naturstyrelsen ejer jordstykket ned mod søen, og der kan ikke opføres bygninger på dette stykke. Der har været tale om at etablere bål- og grillplads ved broen.
Det er tilladt at fiske fra broen, hvis man har købt et lovligt fisketegn.
Fredskoven, som ejes af Silkeborg Statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen, begynder ved andelsboligforeningens skel ned mod søen. Der må ikke fældes eller opstammes træer i fredskoven.
Der er opmålt og tinglyst udsigtskiler, men Statsskovvæsnet er imod enhver ændring af bevoksningen.
Silkeborg Slot lå ved Silkeborg Langsø i perioden ca. 1385-1726, og silkeborgenserne kan endnu ane slottets historiske eksistens på Slotsholmen ved Viborgbroen midt i det moderne Silkeborg. Silkeborg Slot har givet navn til den senere by på området – Silkeborg.
Silkeborg Papirfabrik og Silkeborg by hænger historisk uløseligt sammen. Silkeborg Papirfabrik blev etableret i 1844-45, og Silkeborg Handelsplads blev oprettet i 1846. Forbindelsen fabrik og by er også markeret ved, at silkeborgenserne på Torvet har rejst et mindesmærke over papirfabrikant Michael Drewsen som Silkeborg Bys grundlægger.
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra