Information til andelshaverne om foreningens ejendomsforsikring | Langsøparken

Langsøparken

← Tilbage til nyheder

Information til andelshaverne om foreningens ejendomsforsikring

Udgivet den 18. november 2023

Andelsboligforeningen har indgået aftale om bygningsforsikring med forsikringsselskabet ALKA

Følgende punkter kan være af betydning for de enkelte andelshaveres private indboforsikring.

Foreningens forsikring dækker følgende skader:

Bygningsbrand

  • Brandskade (åben ild) på lejlighedernes gulvbelægning, samt alt inventer, der fast tilhører andelen, f.eks. køkken, hårde hvidevarer og faste skabe.

 El-skader 

  • El-skader på lejlighedens fastmonterede, eldrevne inventar inkl. tilhørende kabler.

Vandskader

  • Tilfældig udsivning af vand fra skjulte rørinstallationer.

 Glasskader

 Brud på udvendige og indvendige vinduesruder.

  • Brud på glas i brusekabine.
  • Brud på indmurede spejle.
  • Brud på lejlighedens originale glaskeramiske kogeplade

 Kummeskader

 Brud på den til lejligheden hørende wc- kumme og håndvask

   Anden bygningsbeskadigelse

  • Skader forårsaget af snetryk
  • Stormskader
  • Påkørsel af bygningsdele, f.eks. områdets lysstandere
  • Skader forårsaget af indbrud
  • Låseomstilling efter indbrud

 Selvrisiko

Skader på glas og sanitet dækkes uden selvrisiko.

Hvor intet andet er nævnt, er der en selvrisiko på kr. 5.516 (2020 niveau).

 

Ovenstående information er vejledende, og der henvises i hvert skadestilfælde til  forsikringspolice og betingelser fra ALKA.

I tilfælde af skader som kan dækkes af forsikringen, skal foreningens kasserer kontaktes for at få anmeldt skaden.