Mit andelsbevis. | Langsøparken

Langsøparken

← Tilbage til nyheder

Mit andelsbevis.

Udgivet den 19. oktober 2024

Hvad er et andelsbevis?

Et andelsbevis er et dokument, der bl.a. oplyser, hvem der er andelshaver i den pågældende andelsbolig. Et andelsbevis er ikke et værdipapir, men skal snarere betragtes som en slags “kvittering” for købet af en andelsbolig. Dit juridiske bevis for købet af andelsboligen er selve overdragelsesaftalen.

Det er ikke lovpligtigt at udstede andelsbeviser, men i vores vedtægter står i § 6, at andelshaverne har bestemt, at vi udsteder andelsbeviser.

Hvis andelsbeviset bliver væk

Hvis et andelsbevis bliver væk,kan bestyrelsen udstede et nyt. Der skal så fremgå, at det nye andelsbevis træder i stedet for et tidligere udstedt andelsbevis.

Flere navne på andelsbeviset

Der kan godt stå mere end ét navn på andelsbeviset. I så fald ejer de personer, som står på andelsbeviset, andelen i fællesskab. Det er andelshavers egen beslutning, hvem der skal stå på andelsbeviset. Bopælspligten gør, at der er krav om, at alle indtegnede ejere bor i andelsboligen.