Kontaktperson: Ove Høi Petersen. tlf. 86822788 – 20942788
Afløb fra altaner skal regelmæssigt renses og holdes fri for blade, blomster og andet, som kan tilstoppe afløbet. Hvis afløbet stopper til, vil det medføre overløb fra opsamlingsbakken, som ligger under altanens træbelægning. Et stoppet afløb vil forårsage overløb ned af underboens vinduer og altandør. Det er bekræftet i mindst to tilfælde. Problemet er dog, at hverken Årstiderne Arkitekter A/S, rådgivende ingeniør Søren Jensen A/S, fabrikant af altaner Plan Trapper A/S eller byggefirmaet IBI A/S ikke har været opmærksomme på den nødvendige rensning af afløb. For at rense afløbet skal gulvbrættet, som er placeret over afløbet, fjernes.
Vedligeholdelse af foreningens altaner.
Hængsler på døre og vinduer skal tilføres et par dråber olie. Låsepaler på altandør(e) og vinduer smøres med et silikone pasta produkt.
Foreningen holder to fælles arbejdsdage – i foråret og efteråret – hvor vi maler træværk, vedligeholder bænke, fliser og udenoms arealer
Se listen over håndværkere, som har kendskab til bygningerne, og som bestyrelsen derfor kan anbefale at bruge:
Håndværkeliste 2024
Græsarealerne omkring de fire punkthuse har fra landskabsarkitekternes side fra starten været tænkt som enggræs med blomster, hvori der skal slås stier. Der slås derfor kun græs to gange om året, men med mellemrum slås stierne i det lange enggræs. Dog slås græsset jævnligt ude langs vejen.
Som beboere i Langsøparken, er vi omfattet af Silkeborg Kommunes affaldssortering. Affaldet sorteres i seks typer, og der findes containere i vores affaldsrum.
I samtlige rum findes containere til madaffald, som afleveres i de udleverede grønne poser.
Herudover findes i samtlige rum containere til restaffald, plast, glas/metal og til papir/pap/tekstil. Desuden står der ved nr. 11 og 15 containere til haveaffald.
På kommunens genbrugspladser kan afleveres næsten alt.
Du kan læse mere om affaldssortering på www.silkeborgforsyning.dk
Trapper og opgange rengøres hver onsdag. Husk at fjerne din måtte, så rengøringsfolkene kan komme til.
10 gode råd til et sundt indeklima
Ejendomsforsikring
Information om ejendomsforsikring
Foreningen har en fælles borehammer, så du nemt kan bore huller og hænge billeder op. Desuden har vi en højtryksrenser. Begge dele står i det aflåste rum i affaldsrummet ved nr. 17. Bagerst i containerrummet ved nr. 13 er indrettet et lille værksted, udstyret med værktøj stillet til rådighed af beboere. Værkstedet kan benyttes af alle andelshavere, men oprydning og fjernelse af personlige effekter skal finde sted hver gang.
Foreningen har via tilskud fra Nordeafonden indkøbt en deletrailer.
Traileren er placeret ved Patangue banen og kan bookes via booking kalenderen, max 2 sammenhængende dage.
Ved fejl og mangler kontakt traileransvarlig Ove Høj Petersen tlf. 20942788
Har du brug for at få lavet ekstra nøgler, skal du anmode om en rekvisition ved nøgleadministrator Bente Juelsgaard, Papirfabrikken 17 4. mf. og selv afhente den ekstra nøgle ved låsesmeden.
Se brugervejledning til fjernvarmeenheden her.
Fjernvarmemåleren er af typen Kamstrup Multical 603.
Denne enhed er et informationscenter, hvor alle oplysninger om den daglige drift kan aflæses.
På fronten sidder tre aktiveringsknapper. Ved at betjene knapperne i siderne kan man skifte mellem 15 informationer på displayet.
Når knappen til højre betjenes skiftes der fremad og tilsvarende tilbage ved at aktivere knappen til venstre.
Den mest interessante information er afkøling, der fremkommer ved at aktiverer den højre knap 6 gange (displayvisning nr. 6).
Afkølning bør ligge på ca 30 grader for at udnytte varmen bedst.
På nedenstående link, som er interaktiv, kan man forsøge sig frem.
Brugervejledning over ny varme-og vandmåler
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra